Cuverville

Cuverville - et uforglemmeligt sted. Befolkningen er tæt, naboen er vældig tæt på og motorvejstrafik!
Vi snakker pingvinland! Tusindvis af pingviner der ligger på deres reder - nogle med æg, flest med unger og farerne der lurer hele tiden får befolkningen til at skræppe op konstant.
At tænke sig at et øde sted med sten, sne og is tilsat pingviner i den grad kan være så bjergtagende!
Vi kom med Polar Circle bådene ind og gik i land på en småstens strand – allerede inden ankomsten kunne vi lugte det lidt og inden vi kom ind til stranden kunne man se sælerne der lå ved strandkanten eller svømmede i området.
Kik tik højre d’er pingviner, kik til venstre d’er pingviner, kik til højre d’er pingviner – endelig kik til venstre – d’er også pingviner…
Det var fascinerende at se på dyrenes sti systemer og man skulle lige engang imellem stoppe op for her har pingvinerne førsteret! Man venter pænt til de har passeret – enten for at komme med byggematerialer af sten til reden eller er der på vej til vandet hvor de springer op af vandet mens de svømmer så de ligner flyvefisk.
Man skal holde øjnene åbne – for pludselig finder man ud af at den store sten ikke bare er en sten – men en sæl og sætter man sig ned og venter tålmodigt kan man opleve at pingvinerne kommer hen mod en – eller at der udfolder sig en naturoplevelse hvor det gælder om at få føde.
Inden vi sejlede retur fra Cuverville – kom en af rovdyrene svømmende – en kæmpe, op mod 3 meter lang, leopard sæl som kun ventede på at pingvinerne skulle springe i vandet.

Efter at have spist frokost på skibet nød vi udsigten på vej til næste stop, Paradise Bay. Der var sæler på mange af de isflager der flød forbi og ingen af dem virkede til at være generet af os.
Almirante Brown som er en chilensk station, bød på en forrygende udsigt fra toppen af fjeldet. Paradise Bay levede helt sikkert op til sit navn. Udsigten som skiftede hele tiden med lyset fik nuancerne til at skifte konstant. Vejret skifter vældig hurtigt her i Antarktis – det ene øjeblik skinner solen og det andet sner det.
Nedturen fra fjeldet var langt nemmere da man blot satte sig i sneen og kurede lige til bunden.
Aftenen sluttede af med Lemare kanalen – ca. 11 km som tager vejret fra en. En smal kanal hvor gletsjerne kravler ned langs de flotte bjerge og isfjelde i alverdens skulpturelle former.
Det var svært at gå inden døre med den udsigt….