Nok som man føler at nu har man oplevet det der skal opleves – man har de billeder af pingvinerne som man skal have og man kan ikke rumme mere – så overgås den ene begivenhed efter den anden, atter og atter…
Anja havde annonceret at vi ville sejle til en bugt hvor der var mulighed for at se hvaler og at ekspeditions holdet ville holde udkik og meddele gæsterne det hvis man så dem over højtaleren så man har god mulighed for at gribe sit kamera og komme ud på dækket.
Hvem havde forventet at ret op af skibet var en pukkelhval med sin unge der vendte og drejede sig et stykke tid inden den tog sin unge ned i dybet.
De blev hurtigt afløst af et par som boltrede sig i vandet – vendte og drejede sig lidt og kom nysgerrige helt hen til skibssiden og bevægede sig rundt om skibet mens de prustede og gæsterne netop holdt deres ’pust’ i spændingens øjeblik og i forventningen om at de ville vise deres fantastiske hale….dette har vi fortsat til gode…
Magiske minutter fløj af sted og til sidst var det skibet der måtte sejle væk fra disse fascinerende skabninger. Det er noget at tage med hjem og ingen billeder kan genskabe den tidslomme som man kan gemme i sine minder.
Desværre er der lidt udfordringer med at ligge billeder ind på grund af Internet forbindelsen.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar